Saxo Bank kunne i sidste måned løfte sløret for markante prisnedsættelser, hvilket bl.a. betyder, at du fra i dag kan købe danske aktier til en minimumskurtage på 10 kroner samt amerikanske aktier til en minimumskurtage på blot 1 USD.
Jeg har selv handlet aktier gennem Saxo Bank, siden jeg fyldte 18 år, og er glad for platformen. Inden da handlede jeg aktier gennem min egen bank, hvor jeg efterfølgende har beregnet, at jeg kunne have sparet næsten 2.000 kroner i kurtage, hvis jeg havde benyttet Saxo Bank fra da jeg købte mine første aktier som 12-årig, indtil jeg begyndte at investere på egen hånd som 18-årig. Dengang var 2.000 kroner rigtig mange penge ift. hvor mange penge, jeg havde investeret.
Derfor synes jeg, at det er et super godt tiltag fra Saxo Bank, at de nu tilbyder lavere priser, og dermed gør investering endnu mere tilgængeligt for særligt mindre investorer, der ikke kan investere 15- eller 20.000 kroner hver gang, de investerer. De som kan investere større beløb vil dog også opleve en markant besparelse, idet den normale kurtage på f.eks. det danske og amerikanske aktiemarked er sat ned til 0,08% fra tidligere 0,10%.
Hvordan vil jeg udnytte de nye priser?
Personligt kommer jeg til at udnytte de lavere kurtagesatser, når jeg investerer i aktier. Måske jeg i højere grad vil begynde at kigge mod udenlandske aktier. Min portefølje består primært af danske enkeltaktier samt relativt få udenlandske aktier, mens en stor del af min portefølje er placeret i internationale fonde, der eksponerer mig mod de udenlandske markeder. Når jeg fremover vil udvælge enkeltaktier, behøver jeg ikke i samme grad at tænke kurtage med i ligningen, da kurtagen i USA nu endda er billigere end i Danmark.
Minimumskurtagen på amerikanske aktier på 1 USD er også markant billigere end på andre platforme. På Nordnet koster det f.eks. 13 USD, hvorfor man ved at benytte Saxo kan spare mange penge i kurtage. Jeg har forsøgt at beregne nogle konkrete eksempler på, hvor mange penge man kan spare ved at benytte Saxo sammenlignet med Nordnets kurtagepriser.
Hvis man hver måned investerer 5.000 kroner i en amerikansk aktie gennem 2024, vil du i alt betale 12 USD i købskurtage gennem Saxo svarende til lidt over 80 kroner. På Nordnet ville dette koste i alt 156 USD svarende til mere end 1.000 kroner, hvilket i sidste ende betyder lavere afkast som følge af de markant højere gebyrer. Køber man i stedet danske aktier eller fonde for 5.000 kroner i måneden gennem året, er forskellen lidt mindre, hvor man hos Saxo vil komme af med 120 kroner, hvorimod man på Nordnet vil komme af med 348 kroner, medmindre man benytter Nordnets månedsopsparing.
I dag gælder de nye priser på Saxo, og udover de nye priser i Danmark og USA er priserne for en række andre internationale markeder også sat ned. Du kan f.eks. købe tyske aktier eller ETF’er til en minimumskurtage på 3 EUR eller norske og svenske aktier til hhv. 10 NOK og 10 SEK. Du kan finde alle de nye priser på Saxo Bank her.
Disclaimer: Unge Investorer har et betalt samarbejde med Saxo Bank, hvor vi vil fortælle mere om mulighederne gennem platformen, som vi selv har benyttet i en årrække. Artiklen er derfor reklame for Saxo Bank.