DSV vil præsentere årsregnskab den 1. februar 2024, hvor selskabet forventeligt vil indstille til en ny udbyttebetaling.
DSV er ikke en udpræget udbytteaktie. Selskabet har i højere grad prioriteret aktietilbagekøbsprogrammer og vækst i EPS, hvilket selskabet har klaret flot. Alligevel synes jeg, at det er interessant at beregne et estimeret udbytte, selvom det i sidste ende først er ifm. årsrapporten og efter generalforsamlingens godkendelse, at vi kender det endelige udbytte.
Udbyttepolitikken hos DSV afspejler ligeledes et begrænset fokus på udbytte. Den beskriver, at DSV sigter efter at udbetale et udbytte svarende til 10-15% af selskabets overskud. DSV udbetalte sidste år et udbytte på 6,5 kroner per aktie, hvilket svarede til ca. 8,1% af resultatet, og levede dermed ikke op til udbyttepolitikken. Året 2022 var dog et rekordgodt år for DSV, hvorfor de alligevel løftede udbyttet ift. året før, selvom udbyttet udgjorde en relativ mindre del af overskuddet. Efter regnskabsåret 2021 udbetalte DSV nemlig 5,5 kroner i udbytte, hvilket svarede til 11,2% af selskabets indtjening per aktie.
Læs også: DSV kursmål.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
DSV udbytte 2024
Går vi tilbage til 2020 udbetalte DSV et udbytte på ca. 21,4% af indtjeningen mod 13,4% i 2019 og 10,2% i 2018. DSV’s payout-ratio har derfor svinget en del ift. hvor småt intervallet i deres udbyttepolitik er.
Når jeg estimerer et forventet udbytte fra DSV i 2024 – som er baseret på udviklingen i 2023 – tager jeg derfor først udgangspunkt i midten af selskabets udbyttepolitik. Dvs. at jeg vil estimere et udbytte ud fra, at DSV udbetaler 12,5% af resultatet som udbytte. Ifølge MarketScreener forventer analytikerne, at DSV realiserer et EPS-resultat på 57,93 kroner i 2023. Baseret på disse forudsætninger svarer det til et forventet udbytte på 7,24 kroner per aktie.
Personligt tror jeg dette er et meget realistisk niveau. Sidste år var et ekstraordinært godt år for DSV med et EPS-resultat på 77,3 kroner, hvorfor DSV kunne løfte udbyttet, mens det fortsat var under det definerede niveau i udbyttepolitikken. Dengang kunne man måske undre sig over, at DSV ikke udbetalte et højere udbytte som følge af det ekstraordinære gode resultat, men det giver altså mulighed for, at DSV igen i 2024 kan løfte udbyttet på trods af et lavere EPS, og dermed fortsætte den stime, som har varet siden finanskrisen, hvilket fremgår af grafikken nederst.
Konkret tror jeg, at DSV vil udbetale et udbytte på 7,0 kroner per aktie, men med mulighed for at nå 7,5 kroner per aktie. Det er en balancevurdering, idet jeg tror, at DSV – selvom det ikke er en udpræget udbytteaktie – gerne vil fortsætte den flotte stime siden finanskrisen, og dermed præsentere voksende udbytter år efter år. Et udbytte på 7,0 kroner per aktie svarer i skrivende stund til en udbytteprocent på 0,57% i kurs 1.227, mens et forventet EPS-resultat på 57,93 værdiansætter DSV til en P/E-værdi på lidt over 21.
Tjen penge online
(reklame)
Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.