Jeg oplever ofte større selskaber blive omtalt som mere sikre investeringer end mindre selskaber. Alligevel er en af landets største virksomheder målt på markedsværdi faldet 75% fra toppen i 2021.
Investeringsmarkederne kan ofte være uforudsigelige, hvilket Ørsted lige for tiden er et glimrende eksempel på. Der var en stor begejstring, grænsende til euforiske tilstande omkring bæredygtige investeringer og projekter, hvor lave renter og et stort politisk fokus var med til at gøre begejstringen stor i et par år op til og efter covid-19 indtag.
Ørsted toppede den 4. januar 2021 i kurs 1.351,5 så vidt, som jeg kan aflæse på Nordnet. Efter da har der været mange historier, som ville kunne udfylde et par bøger, hvor krig, energikrise, inflation mv. har været med til at skabe en stor omvæltning i det finansielle system.
Vi har på rekordtid set renterne skyde op fra nærmest ingenting til 5,5%, når vi ser på USA. Det betyder, at prisen for at låne kapital eller finansiere projekter er blevet markant højere. For hver million der lånes, koster det nu som udgangspunkt 50.000 kroner mere årligt i rente, altså et løft fra 5.000 til 50.000 for hver million.
Påvirker nye investeringer
De højere renter påvirker i høj grad nye investeringer, da projekterne kræver gode forudsætninger, hvis de fortsat skal være rentable. Som de nye renter bider sig fast, nedjusterer Ørsted også. I slutningen af august skrev de, at der er foretaget en gennemgang af de kommende offshore udviklingsprojekter i USA, hvor der er flere faktorer, der medfører sænkede forventninger. I første omgang medfører det en direkte sænket forventning på The Ocean Wind 1 projektet med 5 mia. kroner. Herudover kan der komme yderligere tab på 11 mia. kroner alene i år.
De 6 mia. kroner stammer fra Tax Credits, hvor jeg ikke er 100% inde i det tekniske – der er dog så vidt som jeg forstår en vis sandsynlighed for at denne ikke opnås, og de 6 mia. kroner derfor nedskrives senere i år. De resterende 5 mia. kroner stammer fra de øgede renter. Her har Ørsted udmeldt, at hvis renterne er i samme niveau ved udgangen af tredje kvartal 2023, som på daværende tidspunkt, er deres estimerede meromkostning på de 5. mia. kroner. Renterne er fortsat i samme niveau, hvorfor det må antages, at det blev virkelighedsscenariet, og Ørsted dermed har meromkostninger i USA på 16 mia. kroner.
Dette kan der jo så trækkes paralleller fra det specifikke projekt i USA til alle andre projekter, som Ørsted er i gang med. Der er altså tale om en massiv påvirkning af forretningen grundet de højere renter og den sværere adgang til at finansiere projekter.
Derfor skal Ørsted også vurderes på et helt andet grundlag end for bare 2 år siden, og her har jeg personligt været for langsom.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Min investeringsfejl i Ørsted
Jeg købte selv Ørsted, da vi var faldet til omkring kurs 967, hvorfor jeg har realiseret et tab på omkring 65% i skrivende stund. Min investering blev foretaget tilbage i 2021, efter de var faldet markant fra toppen i de 1.351,5, og renten fortsat var lav. Jeg så derfor gode langsigtede muligheder ved at eje Ørsted og være en del af dette langsigtede fokus på bæredygtig energi.
Hvad jeg af gode grunde ikke kunne forudse var, at Rusland invaderede Ukraine, hvilket medførte en energikrise. Det tænkte jeg egentlig ikke var så skidt for Ørsted, hvorfor jeg valgte at beholde min position til trods for dette store skifte i international politik og pengepolitik.
Jeg var ganske godt informeret om rentestigninger, men forventede de ville være mere midlertidige. Men de blev hævet til godt over 4% allerede før energikrisen var ”løst”. Det betød dog også, at investeringsaktiver, der trives i et lavt rentemiljø allerede blev handlet til en rabat, som følge af de højere renter.
Jeg fortsatte dermed med at beholde mine Ørsted aktier, selvom jeg jo egentlig godt vidste, at rentemiljøet ikke var med dem på kort sigt. Det ser dog ud til, at vi kan forvente høje renter i længere tid end hvad mange økonomer havde forventet fra start, hvorfor Ørsted også bliver handlet markant, som dette bliver synliggjort.
Jeg står derfor med et tab på 65% nu, hvor jeg burde have begrænset mine tab tidligere – da jeg var bevidst om rentens påvirkning på Ørsted, hvis jeg lige havde brugt tiden på at tænke mig om en ekstra gang i stedet for at sidde på hænderne.
Forventninger til de kommende år
Mine egne forventninger til Ørsted for de kommende år er desværre relativt lave. Ørsted har dog fastholdt deres langsigtede guidance med en ROCE, der står for Return on Capital Employed for perioden 2023-2030 på 14%.
Hvad ledelsens forventninger til driften er baseret på, skal jeg være svar skyldig på. Set udefra kan denne målsætning være overordentlig svær at leve op til, hvis renten bider sig fast i et højt niveau, som nuværende tendenser tyder på.
Skal man se på det fra et lyspunkt, så er der et klart behov for energiafhængighed fra fossile brændstoffer, der er koncentreret i en række lande med uroligheder. Vi fik dette synliggjort med Rusland ift. naturgassen, men flere olienationer i Mellemøsten har ligeledes politiske uroligheder, der kan skabe en manglende sigtbarhed for vores energiforsyning.
Bæredygtig energi står fortsat for en relativ lille del af den samlede energiforsyning, mens vores energiforbrug stiger – på længere sigt er der dermed ikke store begrænsninger for at Ørsted kan vækste og være med til at gøre EU mere uafhængigt på forsyningssiden, ikke at vindmøller kan gøre det hele selvstændigt.
Jeg vælger mod alt logik at fastholde mine Ørsted aktier. Beløbsstørrelsen er desværre blevet så lav, at det lige knap kan betale sig at sælge for at købe aktier i et andet selskab. Men mine forventninger er ikke en markant stigende aktiekurs indenfor de kommende 12 måneder, selvom aktien er blevet sendt markant ned det seneste stykke tid.
