Finans har i dag bragt en artikel, der sætter fokus på hvor stor en formue man skal have, for at kunne pensionere sig selv som 55-årig.
Ifølge rådgivningsekspert for Velliv, Jens Christian Niels, kræver det en opsparing på 5 mio. kroner efter skat. Hvis en stor del af ens opsparing derfor er bundet op i aktiver såsom aktier og obligationer, skal man huske skatteaspektet.
Beregningerne tager udgangspunkt i, at en dansker får udbetalt 300.000 kroner om året, hvor målet efterfølgende er at få udbetalt 225.000 kroner om året frem til 90 års alderen. Det forudsætter, at en typisk dansker vil have 30-40 år foran sig med den stigende levealder, hvis personen trækker sig fra arbejdsmarkedet som 55-årig.
Velliv bruger tommelfingerreglen, at man har brug for ca. 75% af sin tidligere indkomst, når man ikke længere arbejder. Det skyldes færre udgifter til eksempelvis transport og a-kasse. De vurderer, at det blot er 2-3% af danskerne op til 55 år, som har en formue efter skat på mindst 5 mio. kroner, og hvis du ligesom jeg er ung, vil det på sigt kræve en endnu højere formue grundet inflationen.
Du kan læse artiklen fra Finans her.