Personligt er jeg tilhænger af passive ETF’er og investeringsforeninger, der nemt kan diversificere ens portefølje, selvom man har få midler at investere for.
Mængden af kapital investeret gennem fonde er steget markant de seneste år, bl.a. i takt med at der er kommet mange flere investorer ind på aktiemarkedet. Det er en positiv udvikling, idet fonde som regel illustrerer en risikobevidst tilgang til sine investeringer, hvor man ikke bare investerer alle sine penge i Novo Nordisk eller Tesla, fordi man har hørt andre snakke positivt om disse aktier.
Jeg synes dog, at der er en spændende debat om fonde, der sjældent bliver talt om. Konkret tænker jeg på, om fonde er en god langsigtet investering, når ens investerede midler f.eks. er vokset til 3 eller 5 mio. kroner langt ude i fremtiden?
Tager vi udgangspunkt i Sparindex Globale Aktier, som mange investerer i, har denne ifølge Nordnet en ÅOP på 0,50%. Har man investeret 3 mio. kroner til en ÅOP på 0,50%, svarer det til årlige omkostninger på 15.000 kroner, mens det for 5 mio. kroner svarer til 25.000 kroner i årlige omkostninger. Det er selvfølgelig et relativt lille beløb af de respektive millionbeløb, men over en længere tidshorisont vokser det sig til mange penge.
Læs også: Vær opmærksom på dette gebyr på Nordnet.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Aktiv tilgang
Når ens investerede formue (i dette tilfælde i aktier) har rundet et så stort beløb, kan man sagtens diversificere ens portefølje optimalt selv uden fonde. Det er klart, at man ikke vil kunne følge et indeks en-til-en, men man vil spare de årlige omkostninger ved at investere direkte i enkeltaktierne selv, hvilket giver en margin ift. fondene, hvor afkastet hvert år sænkes tilsvarende ÅOP. Med 3 mio. kroner kan du f.eks. investere gennemsnitligt 50.000 kroner fordelt på 60 aktier eller gennemsnitligt 20.000 kroner i 150 aktier, hvor det alene er kurtagen, der er en omkostning. Kurtagen er ikke en løbende omkostning, hvorfor det alene er en omkostning du betaler ved køb og salg, hvilket med en gennemsnitlig kurtage på 100 kroner per transaktion, vil svare til 6.000 kroner i kurtage ved køb af 60 aktier.
Hvordan man vil investere i disse 60 aktier, er selvfølgelig en individuel vurdering, og gør tilgangen til aktiv fremfor passiv. Man kan investere et relativt højere beløb i Apple, som også udgør en relativ stor position i både MSCI World og S&P 500, ligesom man kan gøre med Novo Nordisk, der fylder meget i C25 og er en top-25 position i MSCI World.
I sidste ende er det som altid umuligt at sige, om man opnår det bedste afkast med den ene eller anden tilgang. Personligt synes jeg blot det er interessant, idet princippet med optimal diversificering og dermed risikospredning kan opnås udenom fondene, hvorfor man kan spare mange penge i omkostninger. I dag har jeg ikke selv nok midler til, at jeg kan opnå den optimale diversificering gennem enkeltaktier, hvorfor jeg investerer i fonde – som jeg sandsynligvis også ville fortsætte med at gøre med en større formue, men det kunne være spændende at høre nogle mere velhavende personer, hvad de har gjort sig af tanker om dette, og ligeledes hvad andre i min situation tænker, når vi forhåbentligt har løftet vores investerede formue til et større beløb?
Der er kommet gode input på vores Facebookgruppe 🙂
https://www.facebook.com/groups/ungeinvestorer/posts/1516373392432857/
Alt det bedste,
Jonas