En option er en finansiel kontrakt, der forbindes med en ret i et givent finansielt værktøj, som eksempelvis en aktie.
Hvis optioner forvirrer dig en smule, så bare rolig – det forvirrede også mig de første mange gange. Jeg vil dog i samarbejde med Freedom24 forsøge at belyse, hvad optioner er og hvilke brugsmuligheder, som de tilbyder i et konkret eksempel.
Der er helt overordnet to forskellige typer af optioner, der kaldes henholdsvis call og put. Du har måske før hørt om at shorte markedet? Det kan man gøre gennem en put option, der giver dig retten til at sælge til en forudbestemt pris på et bestemt tidspunkt. Omvendt giver en call option dig altså mulighed for at købe til en forudbestemt pris på et bestemt tidspunkt.
Det er altid vigtigt at være bekendtgjort med forudsætningerne for den enkelte option, som du handler. De vigtigste ting at være opmærksom på er udløbsdatoen og udnyttelsesprisen. Disse forhold dikterer, hvornår din rettighed til at købe eller sælge aktierne er og til hvilken pris. Hver option kan også godt gælde for flere aktier, hvorved der opnås en gearing af din investering, hvilket ligeledes er meget vigtigt at være opmærksom på. Her er normalen 100 aktier per optionskontrakt.
Disclaimer: Unge Investorer har et betalt samarbejde med Freedom24, der skal fortælle om mulighederne gennem deres platform samt formidle nogle af de mange analyser og artikler, som selskabets eksperter udarbejder.
Hvorfor bruge optioner?
Optioner har mange brugsfunktioner, og kan også bruges i kombination med ens andre investeringer. Helt overordnet er der nok flest der benytter dem som en ”sikkerhed” ift. faldende markeder, så ens samlede portefølje ikke påvirkes i lige så høj grad. Dette betyder dog også, at din portefølje ikke får det fulde afkast, hvis markedet stiger.
Omvendt kan du også vælge at geare dine investeringer gennem optionshandel, hvilket er forbundet med høj risiko, især når det omhandler enkeltaktier. Du kan også vælge at bruge forskellige optioner i kombinationer med hinanden, der giver muligheden for at maksimere et afkast ved meget volatile investeringer især. Såfremt du kan finde en køber til optionen, er det også muligt at sælge den før udløbsdatoen. Her handles den på markedet, og prisfastsættes ud fra markedets forventninger til kursen ved udnyttelsesdatoen.
Der skal tages forbehold for, at de ovenstående brugsmåder af optioner, er teoretiske brugsmåder, som jeg har læst om, men ikke selv benyttet aktivt. Nedenunder fremgår et billede fra Freedom24-appen.
Konkret eksempel
Freedom24’s Head of Investment Research, Max Manturov, har lavet en dybdegående præsentation af en spekulativ investeringsidé i Apple, hvor du kan finde den fulde præsentation her.
Helt kort, så er fidusen i dette tilfælde, at Apple ifm. deres rapportering er faldet i 75% af tilfældene siden 2007, samt har haft en stærk kursudvikling på det seneste, der langt overgår indeks. Forventningerne til Apple er dermed super høje forud for deres regnskab. Investeringsidéen er at købe put optioner med en udnyttelsespris på 185 USD på den 20. okt. 2023.
På tidspunktet for analysen kostede en put option 2,84 USD, men bliver som tidligere nævnt handlet i kontrakter med 100 stk., hvorfor prisen for en optionskontrakt vil være 284 USD. Max Manturovs kursmål for optionen er kurs 6, og dermed ikke holde den frem til den 20. okt. 2023. Ideen blev præsenteret onsdag den 6. september forud for kursfadende i Apple – på nuværende tidspunkt koster den præsenterede option 5,75 og er dermed tæt på kursmålet og mere end en fordobling af ens oprindelige investering.
Husk at tænke en ekstra gang
Ovenstående eksempel er en kombination af dygtighed og held. Der kom en nyhed omhandlende regulatoriske ændringer i Kina, der påvirker Apple og puster ild til teknologikampen mellem USA og Kina. Det medførte en umiddelbar negativ reaktion i Apple aktien, som man altså ikke har kunne forudse.
Max Manturov medtog også de mere bullish synspunkter og muligheden for, at Apple kunne fortsætte den opadgående trend, hvor denne investeringsidé også kort blev belyst i hans analyse.
Det er dermed ikke givet, at du bare uden videre tjener 100% på optioner – hver gang du har en vinder i optionshandel, så har du også en taber i den anden ende. Det er derfor enormt vigtigt at være bekendtgjort med risikoen forbundet med de optioner, som du handler.
Såfremt du kunne have interesse i at lære mere om de helt lavpraktiske ting ift. køb og salg af optioner, kan du herunder se, hvordan du handler optioner på Freedom24 platformen.
Find Freedom24’s guide for nye investorer til handel med optioner her.
Disclaimer: Husk at investering i aktier og andre finansielle instrumenter altid indebærer risiko for, at du taber dine penge. Den historiske udvikling og forecast for fremtiden er ikke en garanti for den fremtidige udvikling.
Opret dig på Freedom24 på under 10 minutter
Vil du have adgang til de mange features og værdiskabende data fra Freedom24, så tager det under 10 minutter at oprette sig på platformen.
Du kan oprette dig på Freedom24 gennem dette link, hvor du gerne skulle komme ind på en side med nedenstående sign-up formular, hvor du indtaster din mail og et kodeord til platformen.
Herefter skal du indtaste dit telefonnummer. Telefonnummeret skal bekræftes med en SMS-kode.
Efterfølgende skal du markere, om du er et individ eller en virksomhed, og fortsætte din registrering i App’en. Du modtager et link på SMS eller kan scanne QR-koden på siden til at downloade App’en, hvor du kan fortsætte din registrering.
Du trykker på Sign In i app’en, og skal herefter vælge en pinkode, som du skal benytte, når du åbner app’en. Efter pinkoden bliver du mødt af nedenstående formular. Her skal du i det øverste felt vælge, hvor du er skattetilhørende. For mit vedkommende er det Danmark. Herefter skal vi skrive vores ”Taxpayer Number”, der i Danmark er vores CPR-nummer. Efterfølgende skal vi udfylde vores FACTA status, der for mit vedkommende er et individ, som ikke er bosat i USA. Her er der en simpel drop down menu, som gør det nemt at vælge sin korrekte kategori. Til sidst skal du markere, om du eller din familie er politisk eksponerede personer.
Afslutningsvist skal du verificere dig som person. Dette gøres gennem 3 simple steps. Et billede af dit pas, et selfie og et billede med bevis for din nuværende adresse. Når disse 3 steps er verificeret, så har du fået åbnet din investeringskonto på Freedom24. Denne oprettelsesproces tog mig under 10 minutter at gennemføre, hvorfor du også nemt kan oprette din investeringskonto.