En lang række amerikanske og europæiske aktier udbetaler udbytte hvert kvartal, og i denne artikel har jeg samlet 59 af slagsen.
Kvartalsvist udbytte er ikke udbredt i Danmark, hvor Tryg er velkendt for sit kvartalsvise udbytte. Det har også gjort Tryg-aktien kendt som en god og stabil udbytteaktie, selvom man kan finde flere danske aktier, der har en højere udbytteprocent.
Kigger vi mod USA eller ud i Europa, finder vi dog en række aktier, som udbetaler udbytte hvert kvartal. Nogle sågar hver måned. Nogle investorer opsøger disse aktier, da de dermed får udbetalt et løbende afkast på sine investeringer. Det er dog vigtigt at huske, at selvom udbytterne udbetales oftere, er det ikke ensbetydende med, at udbyttet er større sammenlignet med aktier, der udbetaler udbytte en gang om året.
Nu skal vi se nærmere på nogle af de aktier, der udbetaler udbytte hvert kvartal. Nederst i artiklen kan du finde en samlet liste, hvor der fremgår 59 aktier med udbytte hvert kvartal.
Læs også: 40 aktier med udbytte hver måned.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
59 aktier med udbytte hvert kvartal
På tabellen nederst er udbytteprocenten opgjort den 17. januar 2025, og fremgår helt ude til højre. Nogle aktier har en lav udbytteprocent på helt ned til 0,4%, mens andre aktier har en udbytteprocent på over 6%. Det understreger, hvordan kvartalsvist udbytte ikke er ensbetydende med et højt udbytte.
På listen finder vi kendte virksomheder som bl.a. føromtalte Tryg, Apple, Coca Cola, Colgate-Palmolive, Eli Lilly, Johnson & Johnson, McDonalds, Microsoft, Pfizer, Starbucks og Unilever. Hvis du har investeret i disse virksomheder, vil du altså modtage udbytte hvert kvartal. Det er dog relevant at huske, at aktien vil falde tilsvarende udbyttets værdi, når det udbetales, mens man skal betale udbytteskat, hvorfor nogle endda foretrækker at undgå udbyttebetalinger. Et løbende udbytte giver dermed et løbende kurspres på aktiekursen.
Colgate-Palmolive er velkendte i Danmark, hvor mange benytter deres produkter, når de f.eks. børster tænder eller vasker hænder. Generelt er det en relativ defensiv aktie, da selskabets produkter fortsat har sin relevans i økonomisk usikre tider. Eli Lilly er herhjemme særligt blevet kendt som konkurrent til Novo Nordisk, mens Unilever bl.a. ejer brands som Ben & Jerry’s, Dove, Knorr, Magnum, Omo og Vaseline.
På listen finder vi også FMC, som mange danskere nok kender, hvis man bor i det område, hvor jeg er opvokset; Nordvestjylland. FMC er en del af S&P 500 indekset, og købte for nogle år tilbage den danske kemivirksomhed, Cheminova, som beskæftiger mange medarbejdere omkring Lemvig. FMC udbetaler ligeledes udbytte hvert kvartal med en ganske pæn udbytteprocent på 4,33%.
Du finder listen her, som kun er et udvalg af alle de mange aktier, som udbetaler udbytte hvert kvartal. Du kan finde mange flere aktier, der udbetaler udbytte hvert kvartal.
Aktie | Måneder | Udbytteprocent (17. januar 2025) |
---|---|---|
3M | marts, juni, september, december | 2,01% |
Abbott Laboratories | februar, maj, august, november | 2,07% |
AbbVie | februar, maj, august, november | 3,78% |
ABM Industries | februar, maj, august, november | 1,99% |
Ametek | marts, juni, september, december | 0,62% |
Apple | februar, maj, august, november | 0,42% |
AT&T | februar, maj, august, november | 5,04% |
Atmos Energy Corporation | marts, juni, september, december | 2,40% |
Ball Corporation | marts, juni, september, december | 1,47% |
Broadcom | marts, juni, september, december | 1,04% |
California Water Service Group | februar, maj, august, november | 2,50% |
Cincinnati Financial Corp. | januar, april, juli, oktober | 2,29% |
Cisco Systems | januar, april, juli, oktober | 2,67% |
Citigroup | februar, maj, august, november | 2,85% |
Coca Cola | april, juli, oktober, december | 3,12% |
Colgate-Palmolive | februar, maj, august, november | 2,26% |
Dover | marts, juni, september, december | 1,06% |
eBay | marts, juni, september, december | 1,66% |
Electronic Arts | marts, juni, september, december | 0,53% |
Eli Lilly | marts, juni, september, december | 0,69% |
Emerson Electric | marts, juni, september, december | 1,71% |
Equinor | februar, maj, august, november | 5,59% |
ExxonMobil | marts, juni, september, december | 3,56% |
FMC | januar, april, juli, oktober | 4,33% |
Ford | marts, juni, september, december | 5,99% |
Fortive Corp | marts, juni, september, december | 0,41% |
Garmin | marts, juni, september, december | 1,40% |
Genuine Parts | januar, april, juli, oktober | 3,35% |
Hasbro | februar, maj, august, november | 4,99% |
Hewlett Packard Enterprise | januar, april, juli, oktober | 2,22% |
Home Depot | marts, juni, september, december | 2,20% |
Hormel Foods | februar, maj, august, november | 3,88% |
HP Inc. | januar, april, juli, oktober | 3,58% |
Intel | marts, juni, september, december | 2,54% |
Johnson & Johnson | marts, juni, september, december | 3,36% |
Kellogg | marts, juni, september, december | 4,04% |
Kraft Heinz | marts, juni, september, december | 5,57% |
Lancaster Colony Corp. | marts, juni, september, december | 2,26% |
Lowe's | februar, maj, august, november | 1,78% |
McDonalds | marts, juni, september, december | 2,53% |
Microsoft | marts, juni, september, december | 0,78% |
Nike | januar, april, juli, oktober | 2,25% |
Nordson Corp. | januar, marts, juni, september | 1,48% |
Parker-Hannifin Corp. | marts, juni, september, december | 0,99% |
Pepsico | januar, marts, juni, september | 3,74% |
Pfizer | marts, juni, september, december | 6,34% |
PPG | marts, juni, september, december | 2,27% |
Procter & Gamble | februar, maj, august, november | 2,51% |
RTX Corp | marts, juni, september, december | 2,09% |
SJW Group | marts, juni, september, december | 3,44% |
Starbucks | februar, maj, august, november | 2,62% |
Steris | marts, juni, september, december | 1,08% |
Sysco | januar, april, juli, oktober | 2,79% |
TotalEnergies | januar, april, juli, oktober | 5,63% |
Tryg | januar, april, juli, oktober | 4,78% |
Unilever | marts, juni, september, december | 3,43% |
Ventas | januar, april, juli, oktober | 3,08% |
Visa | marts, juni, september, december | 0,74% |
Waste Management | marts, juni, september, december | 1,42% |