En række af de danske banker har opjusteret sine forventninger, inden sæsonen for halvårsregnskaber snart skydes i gang.
I dag gælder det en af de større danske banker, nemlig Jyske Bank, som er en del af C25-indekset og i skrivende stund stiger lidt over en procent i dagens handel.
De mange opjusteringer kan bl.a. tilskrives de stigende renter, hvor bankerne tjener flere penge gennem en stigende rentemarginal. Danmarks største bank, Danske Bank, har dog endnu ikke præsenteret en opjustering forinden halvårsregnskabet, men opjusterede tilbage i april ca. to uger inden regnskabet for første kvartal.
Læs også: To C25-aktier får glæde af varm sommer.
Et overblik over de mange opjusteringer kan findes her:
Jyske Bank: Venter nu nettooverskud for 2023 på 4,7-5,3 mia. kr. mod tidligere 4,3-4,9 mia. kr.
Hvidbjerg Bank: Venter nu et resultat før skat i niveauet 27-32 mio. kr. mod tidligere ventet 20-25 mio. kr. i 2023.
Fynske Bank: Venter nu et resultat før skat i niveauet 155-180 mio. kr. mod tidligere 140–165 mio. kr. i 2023.
Skjern Bank: Venter nu et resultat før skat på 280-320 mio. kr. mod tidligere 240-280 mio. kr.
Nordfyns Bank: Venter nu et resultat før skat på 95-115 mio. kr. mod tidligere 80-100 mio. kr.
Nykredit Bank: Forventningerne hæves til et resultat efter skat på cirka 3-3,5 mia. kr. mod før 2,5-3 mia. kr.
Møns Bank: Venter nu et resultat før skat i 2023 på 70-80 mio. kr. mod en tidligere forventning på 60-70 mio. kr. Forventningerne til basisdriften er desuden løftet til niveauet 65-75 mio. kr. fra 50-60 mio. kr.
Spar Nord: Ser nu et nettoresultat i 2023 på 2,1-2,4 mia. kr. mod tidligere ventet 1,8-2,1 mia. kr.
Banknordik: Ser nu et nettoresultat i 2023 på 235-265 mio. kr. mod tidligere 210-240 mio. kr.
Sydbank: Venter nu overskud efter skat på 2600-2900 mio. kr. mod tidligere 2300-2600 mio. kr.
Vestjysk Bank: Ser resultat i 2023 på 1000-1100 mio. kr. mod før 800-875 mio. kr.
Ringkjøbing Landbobank: Venter nu basisresultatet på 2300-2650 mio. kr. mod før 2000-2400 mio. kr. og et overskud efter skat på 1700-2000 mio. kr. mod før 1400-1800 mio. kr.
Arbejdernes Landsbank: Regner nu med et overskud på 1,9-2,1 mia. kr. før skat. Det er 400 mio. mere end tidligere skønnet.
Djursland Bank: Ser nu resultat før skat på 220-260 mio. kr. mod før 200-240 mio. kr.
Sparekassen Sjælland-Fyn: Venter et overskud før skat 2023 i intervallet 650-725 mio. kr. mod tidligere 550-650 mio. kr.
Lollands Bank: Ser nu resultat før skat på 90-100 mio. kr. mod tidligere 65-75 mio. kr. og en basisindtjening på 80-90 mio. kr. fra før 65-75 mio. kr.
I næste uge kommer der regnskab fra Nordea og Danske Bank. Særligt Danske Bank ser jeg frem til, efter selskabet i juni præsenterede i ny strategi, hvor der blev sat nye finansielle målsætninger frem til 2026. Her fremgik det også, at Danske Banks hensigt er at genoptage udbetalingen af udbytte i forbindelse med offentliggørelsen af delårsrapporten for 1. halvår 2023. Den påtænkte udbyttebetaling vil blive baseret på resultatet for 1. halvår 2023, og Danske Bank vil sigte efter den øvre del af spændet på 40-60% af resultatet.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.