SP Group udbetaler igen i 2023 udbytte, hvilket er på samme niveau som sidste års udbyttebetaling.
SP Group har i dag den 24. marts 2023 præsenteret sit årsregnskab for 2022. I den forbindelse har selskabet præsenteret sit forslag til årets udbytte, som endeligt skal godkendes på selskabets generalforsamling. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2022, udbetales det i 2023.
I regnskabet fremgår det, at SP Group ønsker at udbetale et udbytte på 3 kroner per aktie. I skrivende stund står aktien i kurs 229, hvilket svarer til en udbytteprocent på 1,31%.
Læs også: Tivoli udbytte 2023.
SP Group realiserede et EPS-resultat på 17,49 kroner i 2022. Med udbyttet på 3 kroner per aktie, svarer det til en payout-ratio på 17,15%. At have en payout-ratio på 17,15% betyder, at selskabet udbetaler 17,15% af resultatet gennem udbyttet. SP Groups udbytte har de seneste år udgjort mellem 15-20% af resultatet.
SP Group har ikke defineret en konkret udbyttepolitik, men i regnskabet fremgår det, at SP Groups mål er at skabe positivt afkast til aktionærerne gennem en stigende aktiekurs og udbytter.
SP Group afholder generalforsamling den 27. april 2023, hvor udbyttet på 3 kroner per aktie forventes at blive godkendt. Ifølge SP Groups finanskalender vil udbyttet være til rådighed for aktionærerne den 2. maj 2023.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
SP Group udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår SP Groups udbytte de seneste seks regnskabsår.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2022 | 3,00 kr. |
2021 | 3,00 kr. |
2020 | 5,00 kr. |
2019 | 0,00 kr. |
2018 | 2,40 kr. |
2017 | 2,00 kr. |
Kilde: SP Group årsrapport 2022.
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.
Jeg har ikke modtaget meddelelse fra min bank om udbetaling af udbytte på mine aktier.
Hvor er de endt op?
Mvh
Aksel Hounsgaard
Hej Aksel,
Hvornår købte du dine aktier i SP Group? Udbyttet skulle gerne være udbetalt – jeg har selv aktier i SP Group og har modtaget udbyttet.
Alt det bedste,
Jonas