Vestjysk Bank har ikke udbetalt udbytte de seneste år, men anderledes ser det ud i 2023, efter banken har forslået at udbetale udbytte.
I dag den 8. februar 2023 har Vestjysk Bank offentliggjort årsregnskab for 2022. I denne forbindelse har selskabet præsenteret sit forslag til årets udbytte, som skal godkendes på selskabets generalforsamling. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2022, udbetales det i 2023.
I regnskabet forslår Vestjysk Bank at udbetale et udbytte på 0,11 kroner per aktie. I skrivende stund står aktien i kurs 3,36, hvilket svarer til en udbytteprocent på 3,3%, som er en udmærket udbytteprocent. Som det fremgår af tabellen nederst, har Vestjysk Bank ikke udbetalt udbytte de seneste år.
Læs også: Vestas udbytte 2023?
I årsrapporten for 2021 blev der opstillet fire finansielle målsætninger for banken. En af disse målsætninger omhandlede udbyttekapacitet, hvor banken beskrev, at udbytteprocenten skal udgøre mellem 25 og 50 procent af årets resultat efter skat. Det foreslåede udbytte vedrørende 2022 udgør 25 % af resultatet efter skat. Dette kan også omtales payout-ratio.
Årets udbytte stemmer dermed overens med bankens udbyttepolitik, men er dog i bunden af bankens interval for payout-ratioen. Vestjysk Bank kunne dermed have udbetalt det dobbelte i udbytte, og fortsat være inden for udbyttepolitikken.
Vestjysk Bank afholder generalforsamling den 9. marts 2023, hvor udbyttet på 0,11 kroner per aktie forventes at blive godkendt.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Vestjysk Bank udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Vestjysk Banks udbytte de seneste fem regnskabsår.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2022 | 0,11 kr. |
2021 | - |
2020 | - |
2019 | - |
2018 | - |
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.