Ørsted har løftet sit udbytte de seneste år, hvilket ser ud til at blive tilfældet igen i 2023, efter selskabet i dag har præsenteret sit forslag til årets udbytte.
Ørsted har i dag den 1. februar 2023 præsenteret årsregnskab for 2022. I denne forbindelse har selskabet præsenteret sit forslag til årets udbytte, som skal endeligt godkendes på generalforsamlingen. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2022, udbetales det i 2023.
I regnskabet fremgår det, at Ørsted forslår at udbetale et udbytte på 13,5 kroner per aktie. I skrivende stund står aktien i kurs 618, hvilket svarer til en udbytteprocent på 2,2%. Ved udgangen af 2022 stod aktien i kurs 631, hvilket ikke ændrer det store ved udbytteprocenten.
Læs også: Novo Nordisk udbytte 2023.
Ørsted har en lidt usædvanlig udbyttepolitik sammenlignet med mange andre selskaber. Af Ørsteds udbyttepolitik fremgår det, at selskabet frem mod 2025 ønsker at øge det årlige udbytte med en høj enkeltcifret procentvækst. Årets udbytte svarer til et løft på 8% sammenlignet med sidste år, hvorfor Ørsted lever op til sin udbyttepolitik.
Ørsted realiserede i 2022 en EPS på 34,6 kroner. Det betyder, at hvis Ørsted udbetalte hele sit overskud som udbytte, ville udbyttet per aktie svare til 34,6 kroner. Idet Ørsted udbetaler 13,5 kroner per aktie svarer udbyttet til, at de udbetaler 39% af overskuddet som udbytte (payout-ratio).
Ørsted afholder generalforsamling den 7. marts 2023, hvor udbyttet på 13,5 kroner per aktie forventes at blive godkendt. I regnskabet kan jeg ikke fremfinde en X-day, hvorfor jeg ikke kan bekræfte, hvornår du senest skal eje aktien for at modtage udbytte.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Ørsted udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Ørsteds udbytte de seneste syv år.
Regnskabsår | Udbytte per aktie | Udbytteprocent |
---|---|---|
2022 | 13,5 kr. | 2,1% |
2021 | 12,5 kr. | 1,5% |
2020 | 11,5 kr. | 0,9% |
2019 | 10,5 kr. | 1,5% |
2018 | 9,8 kr. | 2,2% |
2017 | 9,0 kr. | 2,7% |
2016 | 6,0 kr. | 2,2% |