Novo Nordisk er en sund dansk udbytteaktie, der endda har tradition for at udbetale udbytte to gange om året.
(se opdateringer længere nede i artiklen)
Novo Nordisk har i dag den 1. februar 2023 offentliggjort årsregnskab for 2022. I denne forbindelse har selskabet præsenteret sit forslag til årets udbytte, som skal godkendes på generalforsamlingen. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2022, vil det blive udbetalt i 2023.
I årsregnskabet fremgår det, at Novo Nordisk ønsker at udbetale et udbytte på 8,15 kroner per aktie. Inklusiv udbyttet på 4,25 kroner per aktie ifm. halvårsregnskabet, løber det samlede udbytte for året op i 12,4 kroner, hvilket var lidt over analytikernes forventninger på 11,95 kroner. Jeg selv havde tidligere estimeret et forventet udbytte på 11,5 kroner, hvorfor mit estimat også blev overgået. I skrivende stund står Novo Nordisk i kurs 966, hvilket svarer til en udbytteprocent på 1,3%. Ved udgangen af 2022 stod Novo Nordisk i kurs 938, hvilket ikke ændrer det store ved udbytteprocenten.
Det forslåede udbytte svarer til en payout-ratio på 50,3%. At have en payout-ratio på 50,3% betyder, at selskabet udbetaler 50,3% af overskuddet til aktionærerne gennem udbyttet. Som det fremgår af tabellen nederst, har Novo Nordisk historisk løftet sit udbytte, men nærmest uden at justere i sin payout-ratio.
Læs også: Novozymes udbytte 2023.
Denne udvikling er for mig meget positiv. At løfte sit udbytte uden at justere i sin payout-ratio indikerer, at selskabet løfter sit udbytte grundet vækst i resultatet. Derfor har Novo Nordisk altså løftet sit udbytte, fordi de har tjent flere penge, og ikke blot udbetalt en større andel af overskuddet år for år. Dertil udbetaler Novo Nordisk sit udbytte fordelt over to gange om året, hvilket jeg personligt er tilhænger af, men i sidste ende gør det ingen forskel.
Novo Nordisk afholder generalforsamling den 23. marts 2023, hvor det forslåede udbytte på 8,15 kroner forventes at blive godkendt. I regnskabet fremgår det, at X-day er den 24. marts 2023, hvorfor du skal eje aktien den 23. marts for at have ret til udbyttet. Novo Nordisk præsenterer desuden halvårsregnskab den 10. august 2023, hvor de forventeligt vil løfte sløret for det halvårlige udbytte. Til den tid vil X-day være den 18. august 2023.
Når Novo Nordisk til august 2023 præsenterer sit halvårlige udbytte, vil vi forventeligt opdatere denne artikel.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Novo Nordisk udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Novo Nordisks udbytte de seneste seks år.
Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
---|---|---|
2022 | 12,4 kr. | 50,3% |
2021 | 10,4 kr. | 49,6% |
2020 | 9,1 kr. | 50,0% |
2019 | 8,35 kr. | 50,5% |
2018 | 8,15 kr. | 50,6% |
2017 | 7,85 kr. | 50,4% |
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.