Topdanmark har i dag den 24. januar 2023 præsenteret regnskabstal for 2022, hvor det fremgår, at et rekordstort udbytte forventeligt er på vej til aktionærerne.
I dag den 24. januar 2023 har Topdanmark offentliggjort årsregnskabsmeddelelse. I denne forbindelse har selskabet præsenteret sit forslag til årets udbytte. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2022, udbetales det i 2023.
I årsregnskabsmeddelelsen fremgår det, at Topdanmark vil foreslå at udbetale et udbytte på 53,5 kroner per aktie, hvilket er højere end forventningerne fra analytikerne, som forventede 50,8 kroner. Det er salget af Topdanmark Liv Holding, som gør udbyttet ekstraordinært højt, og svarer til 42,5 kroner af det samlede udbytte på 53,5 kroner per aktie.
I skrivende stund står Topdanmark-aktien i kurs 381, hvilket svarer til en udbytteprocent på 14%. Ifølge Topdanmark svarer udbyttet til en udbytteprocent på 14,6%, hvilket er beregnet ud fra lukkekursen i 2022. En udbytteprocent på 14% er super højt, og forventeligt også blandt de højeste udbytter i Danmark i år.
Læs også: Bedste danske udbytteaktier i 2023?
Det forslåede udbytte på 53,5 kroner per aktie svarer til en payout-ratio på 235%, hvorfor udbyttet altså er mere end dobbelt så højt som resultatet, hvilket ikke er holdbart på sigt, men skyldes føromtalte frasalg. Det ordinære udbytte uden frasalget er 11 kroner per aktie svarende til en payout-ratio på 103,1%. Payout-ratioen beskriver, hvor meget selskabet udbetaler af sit overskud.
Topdanmark er dermed en aktie med stort fokus på udbytte, hvilket også fremgår af historikken nederst i artiklen. Generalforsamlingen afholdes den 26. april 2023, hvor udbyttet på 53,5 kroner per aktie forventes at blive godkendt. Derefter vil udbyttet blive udbetalt.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Topdanmark udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Topdanmarks udbytte de seneste seks år.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2022 | 53,5 kr. |
2021 | 34,5 kr. |
2020 | 20,0 kr. |
2019 | 17,0 kr. |
2018 | 15,0 kr. |
2017 | 19,0 kr. |
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.