Common Stock and Uncommon Profits er skrevet af Philip Fisher, og kan som en af de få reklamere med en anbefaling fra selveste Warren Buffet.
Philip Fisher døde tilbage i 2004 i en alder af 96 år. Philip Fisher stiftede sit eget investeringsselskab tilbage i 1931 (i årene ovenpå den store depression, der startede i 1929). Han er en af fadderne for buy and hold strategien, hvor han havde et fokus på vækstaktier. Den første udgave af bogen blev udgivet i 1958, der sidenhen har fået adskillige opdateringer. Jeg anser bogen som en lille livsfortælling, hvor man får et indblik i, hvad der har dannet grundlag for hans strategi og kriterier.
Bogen giver et komplet indblik i Philip Fishers investeringsstrategi, og hvilke kriterier han udvalgte selskaber efter. Derudover gives også en masse gode råd til hvilke fejl, som man helst skal undgå. Til trods for en helt anden historisk periode, får jeg flere nuværende selskaber i tankerne, når der fremføres generelle udviklinger. Dette rammer han også perfekt med det gamle franske citat fra Jean-Baptiste Alphonse Karr der lyder ” plus ça change, plus c’est la même chose”. Det betyder løst oversat, at des mere verdenen ændrer sig, des mere forbliver den det samme.
Du kan finde Warren Buffets og mange andre prominente personers boganbefalinger her.
15 punkter du skal se efter
Jeg er desværre temmelig sikker på, at dette indlæg ville blive alt for langt og måske komme i karambolage med copyrightlovgivningen, hvis jeg skulle gengive alle Phil Fishers fantastiske lister, der er nemmet at gå til. Derfor vil jeg fokusere på 3 nøje udvalgte herfra, som kan give et lille indblik i den fundamentale investeringsfilosofi for vækstaktier.
“Does the company have products or services with sufficient market potential to make possible a sizable increase in sales for at least several years? “
“Does the company have outstanding labor and personnel relations?”
“In the foreseeable future will the growth of the company require sufficient equity financing so that the lager number of shares then outstanding will largely cancel the existing stockholders benefit from the anticipated growth?”
Disse tre punkter synes jeg giver et godt indblik i filosofien. Det handler om menneskerne og organisationen lige så vel som det spændende produkt. Et selskab skal gerne have gode afdelinger indenfor salg, udvikling og selskabsledelse. Disse forhold danner grundlag for et sundt drevet selskab, der leverer gode marginer og kan fortsætte med dette i de næste mange år, hvilket også afleder et nyt spørgsmål: Hvornår skal man skille sig af med disse selskaber?
Hvornår skal man sælge?
Der kan komme mange årsager til, at det ville give god mening at sælge et selskab. Dette er til trods for, at det på tidspunktet for købet har været verdens mest interessante firma, der levede op til alle kriterier, en investor kunne forestille sig. Kultur- og ledelsesmæssigt kan/skal et selskab udvikle sig, som det vækster. Dertil kan markedet og fremtidsudsigterne for selskabet ændre sig markant. Det rigtige svar ligger dog altid i de fundamentale forhold i selskabet ifølge Philip Fisher. Denne filosofi ser ud til at blive delt af Warren Buffet, der har ejet adskillige aktier i mere end 40 år.
Det er et område, der kan danne ramme om nogle sommetider heftige diskussioner. Burde en Tesla investor fra 2019 sælge, bare fordi aktien er steget mere end 1.000%? Ikke at vi skal diskutere dette nu, men Philip Fisher mener nej, hvis selskabet lever op til de fundamentale forhold, som var årsagen til ens køb.
Desuden gav han altid et selskab tre år til at bevise sit værd. Dette var f.eks. yderst vigtigt ved hans køb af Motorola i 1955. De første to år blev aktien nærmest gjort til grund blandt wall street og flere kunder brokkede sig over skidtet, som de ikke engang ville kalde ved navn. I løbet af det tredje år gik der dog hul på bylden, og aktien var den mest stigende i porteføljen over det næste årti. Jeg kan desværre ikke finde data længere tilbage end 1982. Siden 1982 er aktien steget 2.765%.
Det effektive marked
Phil Fisher tror ikke på det effektive marked i vid udstrækning. Dette skyldes, at aktier handles højere eller lavere end deres reelle værdi ud fra markedsstemningen. Du kan have et selskab med en virkelig interessant pipeline, der åbent fortæller om alt. Hvis markedet har set sig sure på dem, så er der ikke stor tillid til, at de lykkedes – dermed handles aktien meget lavt. Dette var blandt andet tilfældet hos Motorola.
Derfor havde han også en 3-årig tidshorisont på alle sine investeringer. Markedet ændrede ikke holdning det sekund, at han besluttede sig for at købe. Det er vigtigt at være bevidst om. Fordi du skal zigge når markedet zagger, som han så fint forklarer. Du skal dermed finde værdifulde selskaber, der er i modvind og beholde dem. Når markedet estimerer dem mere fair eller endda giver dem medvind, skal du beholde dem – også selvom markedet er alt for optimistisk.
Det måtte Phil Fishers klienter erkende med Texas Instruments. Her var værdien i flere år meget over, hvad Phil Fisher ville vurdere til at være fair value, og skrev dermed noget i stil af følgende ud til sine klienter: Du skal ikke medregne den øgede værdi af Texas Instruments i din samlede formue.
Det afledte flere spørgsmål, om de ikke burde sælge i stedet så? Dertil var svaret et rungende nej, hvilket også viste sig, at være den rigtige beslutning.
Udviklingen i Texas Instruments
Texas Instruments fortsatte i flere år med at have en vanvittig høj værdiansættelse. Det blev en dag cementeret af at boblen sprang, og selskabet mistede 80% af sin markedsværdi. Selv efter at have mistet 80% af markedsværdien, var den fortsat 40% højere end det kunderne havde ønsket at sælge til et par år tidligere. Inden for et par år lavede Texas Instruments en ny all time high, som sidenhen er blevet fordoblet adskillige gange.
De gode selskaber vil såfremt de fortsætter med at være gode selskaber uundgåeligt blive hypet på et tidspunkt. Den langsigtede underliggende værdi der skabes i selskaberne, gør dog, at man skal se bort fra dette. At spekulere i hvornår toppen er nået, er meget svært og kan efterlade mange hundrede, hvis ikke tusinder af procenter i afkast. Det kræver dog, at man ikke skal bruge pengene lige foreløbigt, da et fald på 80% er meget voldsomt i en pensionsopsparing eksempelvis. Dertil skal det siges, at der heller ikke blev suppleret eller købt aktier, der havde en høj værdiansættelse fra start.
Et moderne eksempel
Et moderne eksempel herpå kunne være Warren Buffets position i Apple, der blev startet i 2016, hvor Apple blev handlet til en PE-værdi på omkring 10. Apple handles nu til en PE-værdi på næsten 25. Apple var altså et interessant køb for Buffet i 2016 til den lave værdiansættelse, og alt tyder på en god aktie at holde i nuværende mere end dobbelt så høje værdiansættelse. Apple skulle tabe omtrent 60% af markedsværdien, hvis de skulle handles til samme værdiansættelse ift. til deres overskud.
Philip Fishers teori om at købe gode selskaber i modvind, der handels til lave værdiansættelser og holde dem i alle markeder fungerer dermed stadig den dag i dag. På bogens bagside fremgår et par ord fra Warren Buffet ”I sought out Phil Fisher after reading his Common Stock and Uncommon Profits… When I met him, I was impressed by the man as by his ideas. A thorough understanding of business, obtained by using Phil’s techniques… Enables on to make intelligent investment commitments”.
Investeringsfilosofien omhandler altså ikke at hoppe fra det ene til det andet selskab. Derimod at købe et selskab med gode fundamentale forhold på alle områder, der kan købes til en attraktiv pris og så beholde dette. Intet selskab kan blive ved med at vækste evigt, og der kommer dermed et naturligt tidspunkt, at selskabet ikke længere kan leve op til de krav, man som investor har til dem.
Konklusion
Common Stocks and Uncommon Profits er bestemt ikke en bog for alle. Meget af teksten er adskillige årtier tilbage i tiden, og under helt andre forhold for investorerne såvel som de generelle makroøkonomiske forhold. Der opleves dermed store forskelle i de håndgribelige værktøjer, der bliver givet og de historier, der bliver fortalt ift. nutidens verden. Essensen og lærdommen er dog den samme, det kræver bare et åbent sind og en økonomisk forståelse, der kan sætte de fleste på prøve, inklusiv undertegnede.
Flere eksempler er skrevet i et nutidsmiljø, f.eks. under inflationskrisen i 1970’erne. Det er mildest talt svært og en smule forvirrende at læse en nutidstekst af et historisk forhold, som man ikke kender alt for godt. Det er dog yderst interessant at se de paralleller, der kan drages til nutidens verden. Derfor får bogen også 3,5 ud af 5 stjerner til trods for, at den føles en smule forældet.
Det er dog på ingen måde en dårlig bog. Den er bare speciel at komme igennem. Teksten eller den faglige dybde er egentlig ikke så tung og kompliceret. Det er bare markant sværere at relatere til og forstå teksten. En tekst omhandlende Covid-19 krisen, hvor informationsniveauet er højere blandt nye læsere ville være markant nemmere. Alle dem der kommer til at læse om aktiemarkedet under Covid-19 om 50 år, formoder jeg også får samme udfordring, som jeg i hvert fald sad med gennem denne bog.
Men hvis du er lidt nørdet anlagt og gerne vil læse nogle af de grundværdier, der har dannet rammerne om fundamental investering i vækstaktier og buy and hold strategien, skal der kun lyde varme anbefalinger. Indenfor dette segment er det klart en af de bedste bøger, som jeg har læst.
Læs om flere investeringsbøger
Vi har skrevet en række boganmeldelser af investeringsrelaterede bøger. Du kan finde vores seneste boganmeldelser her.