Danmarkshistorien for aktier går helt tilbage til 1600-tallet, og siden da er der sket meget.
I en digital verden er aktiehandel blevet allemandseje og nemt at handle. Måske dine forældre (eller bedsteforældre, hvis dine forældre er unge) kan huske dengang, at aktier blev handlet som fysiske værdipapirer, og handlen foregik i en hel anden skala. Men hvordan startede det hele?
Læs også: Hvad er godt til aktiesparekontoen?
Danmarks første aktie
Dansk Ostindiske Kampagni var Danmarks første aktie, og blev oprettet i 1616. Aktieselskabet blev oprettet efter initiativ fra to hollandske købmænd, som boede i Danmark. De forelagde sammen med nogle danske købmænd idéen for kong Christian IV.
Kongen så en økonomisk fordel ved at oprette et aktieselskab. At melde sig ind i kapløbet om kolonierne krævede en stor investering, som ingen i Danmark på dette tidspunkt kunne gøre alene. De skulle stå sammen og være flere investorer, og kongen kunne fra udlandet se, hvordan lande kunne tjene store penge på denne handel med fjerne egne.
Aktieselskabet blev dog ikke en stor succes. Danmark var i starten af 1600-tallet et kapitalfattigt land, hvilket sammen med ingen erfaring gjorde det svært. Kongen var den største aktionær i selskabet, men havde svært ved at hente kapital fra andre. I breve sendt fra Christian IV til de danske købmænd fremgår det tydeligt, hvor svært kongen havde ved at skaffe nok kapital til selskabet. Kongen måtte ved flere lejligheder sende flere insisterende breve ud til købmændene, før de bød ind.
I 1650 blev Dansk Ostindiske Kompagni, Danmarks første aktieselskab, opløst pga. ringe gevinst og mangel på kapital. I 1670 blev der oprettet et nyt kompagni til sejlads i Asien. Allerede dengang var der altså stor risiko ved at investere i enkelte aktier, hvorfor vi af denne historie kan lære, at det er en god ide at sprede sin risiko.
Kilde: Natmus.dk
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.