I en periode hvor rigtig mange mennesker ønsker at optimere sin økonomi og spare penge, hvor det er muligt, vil vi forsøge at give vores bidrag til at optimere.
Vi har alle brug for strøm, og for de personer, som har en variabel elpris, kan det være relevant at følge strømpriserne for at optimere sin økonomi. I løbet af dagen er der nemlig væsentlig forskel på strømpriserne, hvilket kan få en til spørge: Hvornår er strømmen billigst?
Personligt benytter jeg appen “Min strøm” til at få indblik i strømpriserne. Her fremgår det tydeligt, at strømprisen på det seneste er steget. Ifølge Min strøm har priserne udviklet sig således de seneste år:
*2022-prisen er noteret pr. 5. september 2022, og kan dermed ændre sig.
Hvornår er strømmen billigst?
Det er velkendt, at strøm er billigst om natten, da mange sover om natten, og dermed ikke benytter så meget strøm. Men faktisk er der mange dage, hvor natten ikke er det billigste tidspunkt, men i stedet omkring frokost eller tidligt på eftermiddagen. Måske fordi mange på dette tidspunkt er på arbejde.
Hvis der tages udgangspunkt i mit område, er strømmen i dag billigst klokken 13 med en pris på 3,17 kroner. Det er dermed en smule billigere end prisen på 3,44 kroner fra klokken 2 om natten. Generelt er det et tema, at strømmen ofte er billigst på dette tidspunkt, men du kan få indblik over nuværende priser gennem Min strøm.
Mens den laveste pris er klokken 13, er den dyreste pris omvendt klokken 19, hvor prisen er mere end dobbelt så høj på 6,95 kroner. Generelt er priserne højest om aftenen og morgenen.
Billigst i weekender
Ligesom der er stor forskel på strømprisen på timebasis, kan der også være stor forskel på hverdage og weekender. Hvis du kan vente med at tænde for vaskemaskinen til på lørdag fremfor på torsdag, kan det være en nem måde at spare penge i strøm, når du betaler en variabel elpris.
Hvis vi sammenligner den billigste strøm i dag d. 5. september klokken 13 på 3,17 kroner med i lørdags, var den laveste pris her på 1,94 kroner (igen klokken 13). Samme dag toppede prisen på 6,40 kroner klokken 19. Helt fra klokken 11 til klokken 15 var prisen lavere end den laveste pris i dag på 3,17 kroner. Det beskriver dermed godt, hvordan prisen kan være væsentligt billigere om weekenden.
Konklusion
Hvis du har en variabel elaftale, kan der være en del penge at spare ved blot at se på strømpriserne. Mange har en forestilling om, at strømen er billigst om natten, men ifølge Min strøm, vil strømmen ofte være billigst omkring klokken 13. Hvis du derfor allerede nu forsøger at optimere ved at bruge strøm om natten, kan du overveje at forskyde en smule, så du øger dit strømforbrug efter frokost fremfor om natten.
Samtidig kan man spare penge ved at forskyde sit strømforbrug til weekenden. Hvis du har mulighed for at starte opvaskemaskinen omkring frokost fremfor efter morgen- eller aftensmad, er det en nem måde at spare penge i strøm.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.