Et nyt stort samtaleemne inden for memeaktier er Bed Bath and Beyond, som har oplevet store udsving den seneste tid.
Hvis du har fulgt aktiemarkedet de senere år, er du højst sandsynligt støt på udtrykket “memeaktier”. Begrebet blev særligt kendt, da en gruppe private investorer gennem sociale medier fik GameStop-aktien til at stige markant.
Det nyeste skud på stammen er Bed Bath and Beyond, hvor brugere på Wallstreetbets på Reddit prøver på at motivere hinanden til at købe aktien. Nogle har vist, at de har investeret flere tusinde dollar i aktien. I skrivende stund er det 45 minutter siden, at der blev delt et opslag, hvor en person bedte alle Bed Bath and Beyond-aktionærer kommentere på opslaget, hvis de stadig havde aktier i Bed Bath and Beyond. Allerede nu har opslaget 800 kommentarer.
Læs også: Nordisk aktie med månedligt udbytte.
Vi ved fra de tidligere memeaktier, at det ikke er holdbart på sigt, og investering i memeaktier generelt indebærer maksimum risiko. Jeg ville personligt aldrig investere i memeaktier. Jeg ville ikke kunne sidde to minutter uden at tjekke aktiekursen og Reddit, og jeg ville ikke sove godt om natten. Så ville jeg hellere spille Lotto. Tilbage ved GameStop nåede aktien at stige fra under kurs 5 til over kurs 86 for derefter at falde tilbage til kurs 10 kort efter.
Den seneste måned er Bed Bath and Beyond steget flere hundrede procent, men er de seneste dage faldet lidt tilbage igen. Alene i går faldt aktien næsten 20%, efter storinvestoren Ryan Cohens RC Ventures solgte sin aktieandel i koncernen. I pre-market I USA falder aktien lige nu over 40%. Aktiens udvikling den seneste måned fremgår af nedenstående billede.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.