Tilbage i april annoncerede Twitter, at Elon Musk køber Twitter for omkring 54,2 USD pr aktie svarende til omkring 44 mia. USD.
Sidenhen har det været en jungle at finde rundt i udviklingen i denne sag, hvor Elon Musk i fredags valgte at trække sig fra aftalen. Af denne årsag har Twitter nu valgt at sagsøge Elon Musk, og kræver, at transaktionen bliver gennemført.
Elon Musk valgte at trække sig fra aftalen, da han mente, at Twitter ikke havde levet op til salgsaftalen. Ifølge rigmanden har Twitter ikke kunnet dokumentere, at under 5% af brugerne er falske. Det har hele tiden været vigtigt for Elon Musk at sænke antallet af falske profiler, og selv mener han, at op mod 20% af Twitters brugere er falske.
Læs også: Nordnet: Handelsplatform i vækst.
Selvom Elon Musk altså trækkede sig fra aftalen, er sagen langt fra slut endnu, og fortsætter dermed at skabe en vis usikkerhed for Twitter- for såvel Tesla-aktionærer. I gårsdagens handel lukkede Twitter i kurs 34,07, hvorfor kursen nu er nede med over 37% sammenlignet med købsprisen. De investorer, der så opkøbet som en sikker investeringsmulighed tilbage omkring april/maj, har dermed påtaget sig en større risiko end først tiltænkt.
Alt i alt er det blevet en meget kompleks og juridisk sag. Først var meldingen, at Elon Musk skulle betale en mia. dollars for at bryde aftalen, men nu hvor Twitter har sagsøgt Elon Musk, er der nok endnu engang sat et spørgsmålstegn her.
Bestyrelsesformanden for Twitter, Bret Taylor har tidligere meldt ud, at bestyrelsen er forpligtede til at få transaktionen gennemført til de betingelser, der er i aftalen. Nu er Twitter altså gået den juridiske vej for at få gennemført handlen. Fremtiden for et af verdens største medier er dermed fortsat temmelig uklar.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Kilde: Investing.com