Netflix er i år faldet med omkring 70%, efter regnskaber og tilgangen af nye brugere har skuffet. Men hvad mener analytikerne om Netflix, og hvad siger kursmålene?
Det er ikke usædvanligt, at analytikerne er uenige i deres vurderinger af aktier. Det er selvfølgelig med til at vise, at man bør kigge på analytikernes vurderinger med en vis skepsis. I tilfældet med Netflix har analytikerne også meget forskellige holdninger.
I skrivende stund er der ifølge investing.com 44 anbefalinger på Netflix-aktien (se billede nederst). 6 af disse har en salgsanbefaling, hvor 24 har en holdanbefaling og 14 har en købsanbefaling. Der er dermed overvægt af neutrale og positive anbefalinger på Netflix-aktien.
Baseret på disse anbefalinger, er det gennemsnitlige kursmål i dag på 303,04 USD. Aktien står lige nu i kurs 178,89, hvilket betyder, at det gennemsnitlige kursmål vurderer en potentiel upside på 69,4%. Analytikernes vurderinger er baseret på de næste 12 måneder, hvorfor analytikerne på blot et år anser et potentiale på 69,4% for Netflix-aktien.
Det højeste kursmål er på 673 USD, hvor det laveste er på 157 USD. Den mest optimistiske analytiker ser derfor en potentiel upside på hele 276%, mens den mest kritiske analytiker ser en potentiel nedtur på 12%.
Læs også: Novo Nordisk kursmål.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Netflix kursmål
På billedet nedenunder fremgår overblikket fra investing.com over analytikernes syn på Netflix-aktien.