Matas har tidligere været en aktie med et stabilt og højt udbytte, men hvordan ser det egentligt ud i 2022?
Matas har skævt regnskabsår, og offentliggjorde årsregnskab i starten af juni 2022. Vanen tro præsenterede selskabet ifm. sin årsrapport sine tanker om udbyttet. Selvom det er for regnskabsårets 21/22, bliver udbyttet udbetalt her i 2022.
Ved regnskabet foreslog Matas at udbetale et udbytte på 2 kroner per aktie. Beregnet ud fra aktiens lukkekurs ved årsskiftet på 96,3 kroner, svarer det til en udbytteprocent på 2,08%. I skrivende stund står aktien i kurs 87,3 svarende til en udbytteprocent på 2,29%.
Matas investerer i disse år markant i deres digitale transformation, hvorfor overskuddet ikke i lige så høj grad prioriteres til udbytte, som det tidligere har været. I selskabets nuværende udbyttepolitik fremgår det, at de som minimum ønsker at nå en payout-ratio på 20%. Årets forslåede udbytte på 2 kroner per aktie svarer til en payout-ratio på 21%. Dertil vil Matas tilbagekøbe aktier for ca. det samme beløb, som de vil udbetale i udbytte.
Årets udbytte stemmer dermed overens med Matas’ udbyttepolitik. At have en payout-ratio på 21% betyder, at Matas udbetaler 21% af deres overskud gennem udbyttet.
Matas afholder generalforsamling d. 28. juni 2022, hvor udbyttet på 2 kroner per aktie forventes at blive godkendt. X-day må derfor forventes at ligge heromkring.
Læs også: TCM Group udbytte 2022.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Matas udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Matas’ udbytte de seneste fem år.
Regnskabsår | Udbytte per aktie | Udbytteprocent |
---|---|---|
21/22 | 2,00 kr. | 2,08% |
20/21 | 2,00 kr. | 2,41% |
19/20 | 0,00 kr. | 0,00% |
18/19 | 3,00 kr. | 4,56% |
17/18 | 6,30 kr. | 9,63% |
Kilde: Matas årsregnskab 21/22.