Jeg kan godt lide at følge diverse finansmedier som Børsen, Finans og Euroinvestor, som personligt er mine tre favoritmedier til at følge udviklingen på et makroøkonomisk niveau, men også selskabsspecifikt.
Det seneste år har været rigtig godt på aktiemarkedet, hvor grafen påviser udviklingen på C25. Det blå interval viser et mindre dyk tilbage i februar/marts, og det orange interval påviser ligeledes et mindre fald i september/oktober, som dog er ved at have rettet sig igen.
Her til aften har jeg kigget lidt på hvilke historier, som har fyldt i finansaviserne i disse perioder, hvor jeg har taget udgangspunkt i Finans.
I det blå interval var der blandt andet historier som disse:
- ”Investorerne skal indstille sig på mere turbulens de kommende måneder”
- ”Derfor skal danske investorer bekymre sig om en mulig overophedning i USA”
- ”Investeringsøkononom: Der er risiko for, at aktiefald kan være på vej”
- ”Kan give fald på 10%: Frygten for inflation breder sig”
I intervallet mellem det blå og det orange, oplever markedet en pæn optur, hvor der er historier til øst og vest, men i kontrast til flere af historierne i det blå interval, er der også positiv stemning i aviserne med overskrifter som:
- ”Analytikere: Aktiefesten fortsætter året ud, selv om deltavarianten truer med at blive en ubuden gæst”
- ”Kurserne har sat rekorder på stribe: Aktier er stadig et røverkøb”
- ”Aktiemarkedet er den gode fest, som ingen vil hjem fra”
- ”Sparinvest venter langsigtet aftast for valueaktier”
- “Profosser tror på aktiefest resten af året: Nyd turen”
Når vi kommer til det orange interval, er der igen negative historier i medierne, og eksperter som mener, at aktiemarkedet skal ned. I det orange interval er der overskrifter såsom:
- ”Finanskrise-professor slår alarm: Boble i aktier og boliger truer med at skabe ny krise”
- ”Her er farerne på aktiemarkedet lige nu”
- ”Pas på hvilke aktier du køber lige nu”
- ”Her er danske aktier, hvor investorerne satser mest på kursfald”
- ”Alt er dyrt: Investeringsdirektør tror, at tiden med høje afkast lakker mod enden”
Konklusion
Pointen med dette er, at når først aktierne begynder at falde, er der næsten ikke en grænse for hvor længe det kan fortsætte, og når aktierne er steget, vil billedet være omvendt. Jeg er selv af den overbevisning, at når medierne skaber et billede af kommende fald, vil jeg omvendt tænke, om jeg har kapital til at investere.
Samtidig mener jeg ikke, at overskrifter som disse bør skabe bekymringer hos investorerne, hvilket det af forståelige årsager dog ofte kan gøre.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.