Efter jeg er flyttet hjemmefra, har jeg startet en 100k challenge, der skal tjene til inspiration for, hvordan et budget med alle hverdagens udfordringer kan se ud.
Dette er min fjerde måned som udeboende, hvorfor jeg stadig har mange erfaringer at gøre mig. Efter mine tre første indlæg i serien, er der mange gode bud på, hvilke tiltag jeg kan gøre for at spare uden at gå ned på livskvalitet, hvilket er meget værdsat. Det har faktisk været med til at gøre en ret stor forskel allerede, og uden tvivl bliver ved med at påvirke budgettet positivt i de kommende måneder.
Jeg har forsøgt at implementere nogle af de tips, men min hverdag forbliver utraditionel i den forstand, at mine budgetposter varierer enormt meget fra måned til måned. Dog vil jeg mene, at det rent faktisk har været med til at gøre en ret stor forskel allerede, og uden tvivl bliver ved med at påvirke budgettet positivt i de kommende måneder.
Den første måned bød på en del flytte- og studiestartsudgifter, mens min anden måned bød på min første udenlandstur i fire år. De seneste måneder har budt på alle julegaveindkøb og mange familiebesøg, særligt i og omkring jul. Hvordan en traditionel måned ser ud, har jeg derfor fortsat ikke et stort indblik i, men det viser også lidt af livets facetter – det er svært at putte ting i boks og sammenligne med en ”normal” standard, når vi alle har forskellige liv, der kan variere markant fra måned til måned. Og livet skal der være plads til – vi er meget mere end et budget i sidste ende. Indtil videre er jeg dog meget overrasket over, hvordan mit budget fordeler sig, hvor jeg havde en helt anden fordeling i hovedet, da jeg startede denne 100K challenge.
Min december måned 2023
Min december måned var som nævnt endnu en lidt utraditionel måned, hvor der har været lagt vægt på julehygge og eksamensforberedelse – hvilket heldigvis er en super fin kombination, når man kan sidde i stuen med familien og læse lidt i en bog.
Mine transportudgifter er en smule lavere denne måned end tidligere. Det skyldes dog på ingen måde et mindre rejsebehov. Jeg har dog haft fornøjelsen af at kunne være hjemme i længere perioder, da jeg ikke har haft behov for at fremmøde på en fast lokation gennem størstedelen af måneden. Derfor har jeg også kunne nyde godt af at låne en bil derhjemme.
Her er jeg så forkælet, at jeg blot kan nøjes med at tanke bilen, når den trænger – så jeg har fået finansieret en del af kørselsbehovet af mine forældre. På mange fronter har jeg super gode og støttende forældre, der støtter og hjælper så godt som de kan – hvilket jeg også forsøger at gengælde, når chancerne byder sig.
Men helt overordnet, så var december en god måned på budgetfronten, hvor jeg for første gang har kunne være i grøn på hele 5 ud af 6 kategorier af forskellige månedlige udgifter. Med lidt gavmildhed til mig selv kunne det måske også have været den første måned med 6 ud af 6 grønne markeringer, men min oprindelige forudsætning hed 500 kroner på transportbudgettet.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Repræsentativt eller ej?
Det er altid svært at sige, om et budget er repræsentativt for andre. Vi står alle i forskellige situationer, og derfor kan onlineskabeloner også være svære at læne sig op ad. Det er i hvert fald min erfaring, hvor jeg har svært ved at gennemskue, hvordan prioriteringerne i nogle af disse budgetter er.
Mit udgangspunkt med en 100k challenge er et månedligt forbrug på 8.333, fratrukket mine flytteudgifter på omkring 10.000, så har jeg altså 7.500 kroner om måneden at forbruge. Mit mål er dermed, at jeg ikke har udgifter for mere end 100.000 kroner i mit første år som udeboende.
Det vil jeg selv mene er et ganske respektabelt forbrug for en ung studerende. Det er selvfølgelig mere end hvad en studerende modtager i SU, men jeg synes ikke det er overdrevet højt eller urealistisk. Hvorvidt mit forbrugsmønster så er repræsentativt eller ej, tør jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg trives nok med mindre i hverdagen end mange andre, hvilket giver mig nogle flere muligheder hvad angår oplevelser.
Min forhåbning er, at dette kan fungere som inspiration til en masse andre unge, og skulle der være spørgsmål til at få lagt et budget, hvordan man tracker eller noget som helst andet i denne forbindelse, så må du endelig give en kommentar herunder eller skrive til os gennem vores kontaktformular. Derudover vil der udover et månedligt blogindlæg også komme et Facebookopslag, hvor vi forhåbentligt kan hjælpe hinanden med at blive klogere, så vi kan optimere vores økonomi, både hvis man lige er flyttet hjemmefra eller har boet ude i mange år. Med andre ord kan vi hjælpe hinanden med at optimere vores økonomi, hvilket i sidste ende kan betyde flere penge til at investere.
Min anden måned under budget
Gennem de første to måneder brugte jeg i alt 29.530 kroner, hvilket er markant over de 16.667, som mit budget egentlig kunne bære, hvis jeg skal nå i mål med min 100k challenge.
Det betyder, at mit månedlige forbrug, hvis jeg skal nå i mål, højest må være 7.000 i gennemsnit for de sidste 10 måneder. Det har jeg holdt mig indenfor med en lille margen i november og med en ganske pæn margen i december. Derfor fastholder jeg også mit synspunkt om, at det fortsat er en realistisk målsætning, særligt når jul og nytår allerede er overstået. Der kommer dog hele tiden nye og forskellige udgifter, der trækker budgettet i den ene eller anden retning. Der kommer eksempelvis en regning til studiebøger i omegnen af 3-4k, så det kræver en fokuseret indsats for at nå i mål med denne lille udfordring – selvom det måske vil være ganske nemt at gøre for andre.
Jeg har fortsat stor tiltro til, at det vil være realistisk for mig at opnå, hvor jeg er hjulpet godt på vej af en lav husleje og en dagligdag uden behov for lang transport, hvilket betyder enormt meget for budgettet.